Værftets historie
![]() |
Vi ved, at der har været bygget 17 skonnerter i årene fra 1862 til 1879 af L. Kaas Hansen. I 1881 blev værftet overtaget af N.P. Petersen, som byggede 31 skibe frem til 1913. Et af de skibe der blev bygget af N.P. Petersen var den tremastede topsejlskonnert på billedet herunder "Ellen". Sønnerne A.G. og R.P. Petersen drev værftet videre indtil 1919. |
|---|---|
På samme plads ligger i dag Thurøbund Yachtværft med Thurø Sejlklub som nabo. Allerede i de tidlige år har værfter på Thurø været kendte for at lave konstruktioner, som sejlede bedre, fordi man turde prøve nye konstruktioner af.
|
![]() |
I de rigtig travle år har der naturligvis ligget skibe på mange stadier. Der har har været udført diverse kølhalinger og overhalinger og servicearbejder på skibene. Thurøbund har været fyldt op med skibe i mere eller mindre sejlklar stand. Her viser vi et maleri fra forårsklargøringen, som kan ses på Søfartsmuseet i Troense. |
|
![]() |
|
Der eksisterer et skøde på værftsgrunden fra 1848. Konkurrencen har været hård, idet der lå mange mindre værfter i området. Det gamle dokument på værftet eksisterer stadig. Nu hænger det i glas og ramme. Helt op til 1960-erne blev der produceret skibe på stedet. De sidste var 20-tons fiskekuttere - men under værftnavnet Thurøbund Yacht og Kutterværft. |
![]() |
![]() |
Luftfotoet
er fra 1963. Her ses tydeligt privatboligen (i dag kontor)
og to haller, som kan ses endnu i dag.
Svend Larsen ejede derefter værftet i mange år. |
|---|---|
Senere fik han en kompagnon ved navn Erik Petersen. Efter mange aktive år måtte Svend slippe roret til sin søn Cai Larsen, der i dag stadig ejer værftet. |
![]() |
|
Men der er løbet meget vand i åen - og i dag er den daglige leder af værftet Tom Paustian. Kunderne er i højere grad ejere af glasfiberyachter med eller uden sejl. Men de gamle træskibe finder stadig vej til Thurøbund. Der er dog ingen tvivl om kvaliteten af det der arbejdes med i dag. Den er stadig i top. |







